Om Gent

At bevæge sig rundt i Gent er som at rejse gennem historien. Ingen anden by i Belgien har så mange fredede monumenter som Gent. En lang række af dem står på UNESCO’s liste over verdensarv.

Blandt flere end 400 historiske bygninger er en af de mest imponerende Sint-Baafs Katedralen. Katedralen huser en uvurderlig kunstskat, og den verdensberømte trefløjede altertavle "Lammets Tilbedelse" er malet af brødrene Van Eyck. Tæt på Katedralen finder man det imponerende klokketårn, som har 43 klokker og en gylden drage, der vogter byen mod djævle, i toppen. Borgen Gravensteen med sin voldgrav blev bygget år 1180 og skal helst også besøges, når man er i Gent!

Men Gent er også en moderne by med et livligt handelsliv og mange forretninger. Denne fine kombination af fortid og nutid er grundlaget for en utrolig hyggelig by, som er stolt af sine rødder.

Den gastronomiske kultur er i højsædet i Gent, hvor de ca. 350 restauranter byder på en bred vifte af kulinariske oplevelser, f.eks. Gentse Waterzooi og Gentse Mokken. Den store interesse for gastronomi i kombination med miljø og sundhed viser sig ved et nyt tiltag - Veggie Capital. Hele Gent har nemlig indført en vegetarisk dag per uge, hvor kød, fisk og skaldyr er fjernet fra menuen. Langt de fleste husholdninger, restauranter og arbejdspladser er med.

Mere om Gent