Neuhaus - pralinens fader
Der er et navn, som man ikke kan undgå at nævne, når man taler om belgisk chokolade: Neuhaus. I 1857 forlod en ambitiøs schweizisk mand med navnet Jean Neuhaus sin hjemby Neuchâtel og bosatte sig i Bruxelles. Samme år åbnede han, sammen med sin bror, sin første "farmaceutiske konfekturehandel”.
I begyndelsen fremstillede Jean Neuhaus i butikkens kælder slik, lakrids for mavebesvær og bitre chokoladebarer – alle produkter, som lmere lignede medicin end konfekturevarer. I mellemtiden havde hans søn Frédéric lært konfekturehandel, og efter sin onkels død, begyndte han at arbejde sammen med sin far. På det tidspunkt var farens ”konfekturehandel” allerede blevet ret populær og kendt i hele byen.
Frédéric ville føre handelen i en anden retning: både far og søn brugte mere af deres tid til konfekture og chokolade, så de gamle farmaceutiske produkter hurtigt blev erstattet af karamelliseret slik, frugtgele og vaniljechokolade. Efter et stykke tid var butikken blevet byens første og fineste chocolaterie. Det var naturligt, at den i 1895 blev omdøbt til ”Confiserie et Chocolaterie NEUHAUS-PERRIN”.
Efter Frédérics død i 1912 overtog hans søn Jean Neuhaus junior den blomstrende og succesfulde forretning. Efterfølgende brugte han meget af sin tid til det kreative del af forretningen. Måneder af eksperimenter og nye teknikker, han opfandt, gav til sidst resultat: han lancerede den første fyldte chokolade og gav den navnet ”Praline”. Dette var en yderliggående opfindelse, ikke kun for hans egen forretning, men for hele chokoladebranchen.
I årenes løb har mange mennesker bidraget til det store sortiment af forskellige praliner, men man skal ikke glemme, hvor det hele begyndte: med en entusiastisk, hårdtarbejdende Jean Neuhaus.