Det typiske flamske landskab er store marker med poppeltræer, rolige landeveje, gamle kirker og klokketårne. Men der findes også små bakker og over 600 naturområder, hvor man kan gå på vandretur, og hvor der arrangeres forskellige naturaktiviteter.
I Flandern findes der markerede vandreruter, cykelruter og forskellige temaruter, som er lette at følge. Mere information om vandring får du hos Flamsk Vandrerlaug (på nederlandsk) og om cykling her.
Kysten byder på ca. 70 km klitter og sandstrande. Den er perfekt for lange gåture året rundt - til foråret, når de første blomster står i fuld flor - om sommeren, når solen blidt forkæler besøgerne - om efteråret, når trækfuglene bruger kysten som mellemstation på deres lange flyvetur - om vinteren, når vinden rusker, og bølgerne er høje. På kysten i Knokke-Heist findes Het Zwin naturpark, som er et af Europas bedste steder for ornitologer.
Dette område er som skabt for dig, der vil cykle. Her finder man små grønne bakker med skov, små floder med vandmøller og små maleriske byer. Det er her de hårdeste stigninger i Flandern Rundt-cykelløbet findes, bl.a. Koppenberg med en stigning på 11,6 %. Det er netop her Jesper Skibby i 1987 gik i stå, hvor hans cykel efterfølgende blev kørt over af en følgebil.
Dette nordøstlige område i Flandern har i de sidste et par år udviklet sig til cyklisternes paradis.
Læs mere på Limburg provinsens hjemmeside