Historie og nutid

Brugge er en by, hvor det moderne blomstrer udenfor en bymidte, som til gengæld giver et fascinerende indblik i arkitekturen i middelalderen. Det var nemlig i den periode, byen havde sin storhedstid, og derfor præger den tids arkitektur stadig den historiske bymidte, der er på UNESCO’s verdensarvliste.

Allerede tilbage i det 9. århundrede blev Brugge etableret og handlede intensivt med Skandinavien. Derfor er byens navn også skandinavisk og en videreudvikling af byens første kanal Reiens gamle navn Rugja til det skandinaviske Bryggia, der betyder anløbsbro eller havn. Pudsigt nok er der den dag i dag en norsk by, der hedder Bryggja.

Handelen med Skandinavien skabte grundlaget for, at byen i starten af det 11. århundrede blev et europæisk handelscentrum, godt hjulpet på vej af Brugges direkte adgang til havet. Men i sidste halvdel af det 11. århundrede begyndte den forbindelse at mudre til. En stormflod i 1134 skabte dog mulighed for en søvej via en kanal til byen Damme.

Derfor kunne Brugge i det 13-14. århundrede vokse til at blive økonomisk hovedstad i Europa og dermed centrum for et internationalt marked. Handel, industri og især tekstiler blev fundamentet for byens økonomiske opsving. Byen blev i denne periode også omdrejningspunktet for et finansielt system med lån, kontoer, overførsler og investeringer, der ligger til grund for bankverdenen, som vi kender den i dag. Huis ter Beurze åbnede således i 1309 og blev inspiration for børser rundt omkring i Europa.

Brugges status som handelscentrum blev dog svagere i løbet af det 15. århundrede, da afskæringen fra havet betød, at alle varer skulle ompakkes til mindre skibe, og det blev for omkostningsfuldt i længden. Derfor begyndte Brugge at fokusere mere på luksusvarer, og det var i denne tid, at De Flamske Primitivister, som bl.a. Jan Van Eyck, satte en ny standard for malerkunst i Europa. Da Mary af Burgundiet, hvis rige Brugge var under, døde i 1482, skabte det politisk uro i området, og militære aktioner, oprør, hungersnød og pest endte med at gøre Brugge fattig og mennesketom. Antwerpen med dets nemme adgang til havet overtog rollen som handelscentrum.

Det var dog også Antwerpens havn, der skabte masser af handelstrafik til Brugge i det 16. århundrede, og byen blev igen fyldt med handlende. Det var i denne periode, at Brugges mange gotiske bygninger blev bygget. Men i slutningen af det 16. århundrede var byens få dominerende calvinister skyld i den store hjerneflugt til det mere liberale Holland, hvilket blev enden for Brugge som dynamisk handelsby. Befolkningstallet faldt fra imponerende 200.000 til kun 50.000, hvilket til dels inspirerede Georges Rodenbach til at skrive Bruges-la-Morte (Det døde Brugge, 1892).

I det 20. århundrede fantaserede byens borgere stadig om byens storhedstid som handelscentrum i Europa. Den nostalgi fik borgerne til at bygge nye huse i samme stil som resten af byen fremfor i mere moderne bygningsstile, hvorfor byen i dag så gennemført ligner en middelalderby.

I dag er byen kravlet op på knap 120.000 indbyggere og lever godt på dens storhedstid. Den middelalderlige by er nemlig et stort trækplaster for turister, der elsker at opleve den fredelige og meget romantiske by med dens mange beroligende kanaler.

Men byen er ikke helt og aldeles antikveret. I forbindelse med valget af Brugge som Kulturhovedstad i Europa i 2002 blev der bygget en række moderne bygninger, der skulle nuancere Brugges image. Concertgebouw er eksempelvis en moderne koncertbygning, hvor man i dag kan nyde opera og klassisk musik.

Andre dele af byen er også blevet moderniseret. Houtkaai var i 2002 et forladt og forfaldent område på den nordlige side af ringvejen. Men de forladte bygninger og varehuse blev renoveret eller revet ned for at skabe plads til et nu langt mere friskt og luksuriøst boligparadis.