Chokoladens belgiske historie
Chokoladen kom temmelig sent til Belgien. Først i slutningen 1700-tallet fik Belgierne øje for den lille brune kakaobønne. Det var ofte apotekerne, der solgte chokoladen, der helt frem til midten af 1800-tallet principielt forblev en drik for voksne.
Men derefter gik udviklingen stærkt, og chokolade-fabrikanterne blev flere og flere. I 20'erne kom så "chokolade-boomet." Levestandarden blev forbedret, og kakaobønnen blev billigere. I 1930 var chokoladen en indkøbsvare for alle og ikke mindst børnene. I 50'erne fik chokoladeindustrien endnu et skub fremad, da rationeringsmærkerne efter krigen blev afskaffet. Chokoladeproduktionen blev fuldstændig kommercialiseret, og snart kunne man ikke forestille sig en børnefødselsdag uden chokolade. Enhver højtid blev formet i chokolade: påskeæg og Sint-Niklaas figurer blev hurtigt en succes.